Workshop UNG
01-12-2021 10:00 til 01-12-2021 16:00
Kære alle,
Vi inviterer jer hermed til en dialogworkshop om det ungeprogram, som Lær for Livet brygger på.
Det er en workshop, hvor I unge i samarbejde med Lær for Livet og en gruppe fagfolk vil tegne det 'landskab’, man som ung bevæger sig i, mens man knokler med at vælge, starte og gennemføre en ungdomsuddannelse: Hvad sker der konkret på vejen? Hvem møder man? Hvilke sten er der på vejen? Hvad hjælper på vej? Og hvad savner I for, at det kan blive nemmere for jer at bevæge jer gennem landskabet?
Noget af dagen arbejder I unge sammen i ét lokale, mens fagfolkene i et andet lokale tegner landskabet, som de ser det. Senere præsenterer I og fagfolkene jeres arbejde for hinanden. Til sidst vil vi fra LFL sige lidt om vores ideer til et ’ungeprogram’, og I får mulighed for at give feedback.
Det er vigtigt, at det er jeres inputs, der leder udviklingen af dette program. I er eksperter på jeres vej til uddannelse!
Vi glæder os til at se jer!