General Self-Efficacy Scale (Nye børn 2020)

Til de voksne: 

Lær for Livet afprøver i samarbejde med Oxford Research forskellige metoder til at afdække børnenes udvikling, mens de er med i programmet. 

En af de metoder er at få børnene til at bedømme deres egen "self-efficacy" (mestringsforventning - eller tro på sig selv i forskellige situationer) ved starten i programmet og evt. også senere i løbet af deres seks år i LFL for at se en udvikling. 

Genereal Self-Efficacy Scale er en såkaldt valideret skala til at måle "self-efficacy", som er blevet oversat til dansk. En valideret skala er et måleredskab, der lever op til forskellige kvalitetskrav og som er anerkendt for at måle validt. Selvom det kunne være ønskværdigt, har Lær for Livet derfor ikke mulighed for at tilpasse ordvalgene, da ordene allerede er givet. Vi har til gengæld lavet en lille guide til, hvordan du kan oversætte de vanskelige begreber for at hjælpe børnene med at forstå. 

Det er vigtigt, så vidt muligt, selv at lade børnene sætte krydserne, men du må gerne læse spørgsmålene op - og du må også gerne hjælpe med at forstå de svære ord. Brug gerne i første omgang vores hjælp til oversættelse. 

 

Barnets navn og camp

(Nordsjælland, Sjælland eller Midt/Vest)

Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok

(Vanskelige = svære /// Prøver ihærdigt nok = bliver ved med at prøve så godt jeg kan)

Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde til at opnå det, jeg vil

(Modarbejder mig = gør det svært for mig/forsøger at forhinde mig)

Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål

(Realisere mine mål = opnå de mål, jeg har sat mig for)

Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser

(Kan håndtere uventede hændelser = kan klare de ting, der måtte ske)

Takket være mine personlige ressourcer, ved jeg, hvordan jeg skal klare uforudsete situationer

(Fordi der er mange ting, jeg er god til, kan jeg også klare det, når der pludselig sker noget, jeg ikke havde regnet med)

Jeg kan løse de fleste problemer, hvis jeg yder den nødvendige indsats

(Yder den nødvendige indsats = gør det så godt, jeg kan)

Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem

(Stoler på mine evner til at løse dem = tror på, at jeg kan klare problemerne)

Når jeg støder på et problem, kan jeg som regel finde flere løsninger

(Som regel = for det meste/de fleste gange)

Hvis jeg er i vanskeligheder, kan jeg som regel finde en udvej

(Som regel finde en udvej = for det meste finde ud af at løse det)

Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det

(Som regel = for det meste/de fleste gange)