/

Studentermedhjælper til Lær for Livets kommunikationsafdeling

Lær for Livet

Er du en haj til at producere kreativt, digitalt indhold, der engagerer og begejstrer potentielle frivillige på sociale medier, kan du opsætte og udsende et nyhedsbrev og drømmer du om at arbejde i en NGO, der arbejder for at styrke læring, livsduelighed og fællesskaber hos børn og unge i udsatte positioner? Så er du måske Lær for Livets nye studentermedhjælper.

Lær for Livet søger en studentermedhjælper til kommunikation og kampagner 15 timer om ugen fra 2. juni 2025. Du skal overtage stafetten fra vores nuværende studentermedhjælper, der afleverer speciale til sommer.

Hvad tilbyder vi?
Som studentermedhjælper bliver du en del af Lær for Livets sekretariat, hvor et engageret team af erfarne medarbejdere, studentermedhjælpere og frivillige er klar til at tage godt imod dig. Du vil indgå i et ungt og livligt sekretariat, der er præget af en let omgangstone med fokus på fællesskab og samarbejde. 
 
Om opgaverne 

  • Produktion af indhold til sociale medier 
  • Opdatering af hjemmeside 
  • Opsætning og udsendelse af elektroniske nyhedsbreve  
  • Adhoc-opgaver af administrativ karakter, herunder udsendelse af materialer i forbindelse med frivillig-rekruttering  
  • Deltagelse på 1-2 workshops/events om året for at skabe indhold til sociale medier 

Hvad forventer vi, at du: 

  • Kan skabe kreativt og engagerende indhold til trykte og digitale medier 
  • Du færdes hjemmevant i digitale værktøjer til fx Reels til SoMe 
  • Kan arbejde med grafiske opgaver i Canva  
  • Du er grundig, energisk og selvstændig og skriver et korrekt og godt dansk 
  • Er i gang med en uddannelse inden for journalistik eller kommunikation og gerne har mindst 1-2 år tilbage.  
  • Trives i en mindre organisation, hvor du også skal hjælpe til med administrative ad hoc-opgaver 

Ansøgning og kontakt 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til kommunikationschef Dorthe Pihl på 4125 0225 eller mail: dorthe@laerforlivet.dk. Du kan læse mere om Lær for Livet på www.laerforlivet.dk.

Send din ansøgning og cv senest søndag den 11. maj 2025. Vi afholder samtaler umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat fra mandag den 2. juni 2025.

Om Lær for Livet 
Lær for Livet er en organisation, der arbejder helhedsorienteret og langsigtet med at styrke læring, livsduelighed og fællesskaber hos børn og unge i udsatte positioner, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe sig et godt og selvforsørgende liv.  

I Danmark har vi lige og fri adgang til uddannelse, men ikke lige muligheder for at gennemføre den. Mens 9 ud af 10 børn gennemfører folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, gælder det for under halvdelen af børn, der vokser op i anbringelse eller andre svære livsvilkår. I Lær for Livet lykkes 65 procent børn med at bestå folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, de får højere karakterer og har både højere trivsel og selvtillid end sammenligningsgruppen. 

Organisationen er finansieret af fonde, virksomheder og samarbejdskommuner med deltagende børn og unge. Vi bor på Hejrevej 43, 2400 København NV. Her bliver du en del af et sekretariat på 35 engagerede medarbejdere. Læs mere på www.laerforlivet.dk.