Skip to Content

Weekendcamp februar 2026 (medarbejdere)

På Emmaus, Haslev

Starts
Ends
Add to calendar:
Kære campmedarbejder 

Hermed invitation til weekendcamp på Emmaus den fredag den 20. februar til søndag den 22. februar. Temaet for weekenden er fastelavn, hvor vi sammen skal gå på opdagelse i identitet og maskering 🪅🐈‍⬛

OBS! Det er første gang, at vi sender invitation ud til jer campmedarbejdere via vores nye medlemssystem, så meld endelig ind, hvis I opdager fejl og mangler - og bær over med os, hvis tingene driller 🙏 Tak!


Vigtigste tidspunkter:
  • Mødetidspunkt campledelse: fredag kl. 13.00
  • Mødetidspunkt campmedarbejdere: fredag kl. 15.00
  • Mødetidspunkt børn og unge: fredag kl. 18.00

  • Børn og unge afslutter søndag kl. 13.30
  • Campmedarbejdere afslutter søndag kl. 15.00


Weekendcamps i 2026

I 2026 prøver vi noget nyt. Vi går væk fra at lave separate weekendcamps for børne- og ungemålgruppen. I stedet vil alle weekendcamps fremover rumme to parallelle spor: Ét for børn og ét for unge. Der vil fremadrettet være ca. 45 børn og unge med på weekendcamp fordelt på fire zoner – to børnezoner og to ungezoner. De to spor får hver deres program og tilpassede rammer, men børn, unge og campmedarbejdere kommer til at være omkring hinanden gennem hele weekenden.

Vi har valgt denne løsning for at skabe flere campmuligheder for både børn og unge. Samtidig ønsker vi at styrke forbindelsen mellem de to målgrupper, så de kan få glæde af hinandens fællesskaber og ståsteder. Der vil naturligvis fortsat blive taget højde for, at begge grupper skal have aldersrelevant indhold og aktiviteter.