Læringsloop: Ungefællesskaber 🌿

24-08-2024 11:00 til 24-08-2024 16:30

Kære frivillig/campmedarbejder/ung i Lær for Livet UNG

LFL UNG inviterer dig til en læringsdag lørdag d. 24. august kl. 10-15.30 på Hejrevej 43, stuen, hvor vi sammen skal blive klogere på, hvordan vi bedst kan udvikle LFL UNG. Vi serverer frokost i løbet af dagen og efter dagens program vil vi meget gerne invitere jer ud at spise efterfølgende!

Hvad er en læringsdag:
I udviklingen af de forskellige aktiviteter i LFL UNG gennemfører vi tre 'læringsloops'. Et læringsloop er betegnelsen for et nedslag i udviklingsprocessen, hvor feedback/data indsamles og tematiseres, og hvor vi i en kollektiv proces udtrækker læring om de aktiviteter, der er sat igang, som efterfølgende kan bruges i videreudvikling af programmet. Som en del af den proces afholdes en læringsdag, hvor vi fra forskellige positioner i projektet (medarbejdere, frivillige og unge) samles fysisk for at se på tværs af den indsamlede data og bidrage med refleksioner fra hvert vores perspektiv. På dagen trækker vi læring ud af den indsamlede data og er undersøgende på, hvilken betydning læringen bør få for de næste udviklingsskridt. 

Hvad kan du forvente dig af læringsdagen?

LFL UNG indsamler relevant data, som SUS (Socialt Udviklingscenter) samler og fremsender, så du har mulighed for at kigge på det inden læringsdagen. Hvis ikke du har mulighed for at se på det inden, er det også okay, for der vil på læringsdagen være en kort præsentation af de væsentligste pointer fra det indsamlede materiale. SUS faciliterer læringsdagen, som udover en kort fremlæggelse af data vil bestå af en vekselvirkning mellem gruppearbejde og plenumopsamlinger, hvor vi sammen reflekterer over pointer fra datamaterialet, og hvad det kalder på i forhold til den videre udvikling af programmet. 

Hvad har vi brug for fra dig i forbindelse med læringsdagen?
Vi har brug for netop dig og din viden og dine refleksioner ind i læringsdagen. Det har vi, fordi du, hvad enten du er ung, frivillig eller medarbejder, sidder med vigtig viden og erfaringer, som skal i spil, for at programmet kan lykkes bedst muligt. Derfor vil vi bede dig om at udfylde den vedhæftede skabelon (fra den tilsendte e-mail) til læringsfortælling og sende til os senest d. 1. maj. Ring eller skriv endelig, hvis der er noget, du er i tvivl om 😊 (Hvis du både er frivillig og campmedarbejder må du gerne udfylde dem begge, sådan så vi har det bedste vidensgrundlag)

Vi håber meget på at se jer d. 24. august!

Deltager

Spørgsmål

kosthensyn

Har du nogle kosthensyn (allergi, vegetar, andet)?

Andet

Er der andet, vi skal vide noget om (ankomst, transport, andet)?

Hvor

Hejrevej 43, Sputnik Stuen

Hvornår

Fra 24-08-2024 11:00
Til 24-08-2024 16:30

Arrangør

Lær for Livet
61 15 64 44
kontakt@laerforlivet.dk