Gå til indhold

Studentermedhjælper til Lær for Livet

Frederiksberg, Danmark

Vil du være en del af en organisation, der arbejder målrettet for at styrke læring, trivsel og fællesskaber for og med børn og unge i udsathed? Så er du måske Lær for Livets nye studentermedhjælper. 

Lær for Livet søger en studentermedhjælper 15 timer om ugen til vores team “Børn, unge og mentorkontakt”, der arbejder med at skabe sammenhæng omkring børn, unge, deres voksne og understøtte de frivillige mentorer i Lær for Livet. 

Din primære funktion vil være at understøtte børne- og ungekonsulenternes arbejde med at sikre børn og unges deltagelse i Lær for Livets aktiviteter.

Som studentermedhjælper bliver du en del af Lær for Livets sekretariat, hvor et engageret team af erfarne medarbejdere, studentermedhjælpere og frivillige er klar til at tage godt imod dig.

Om opgaverne 

  • Understøtte matching af børn og unge og frivillige mentorer.
  • Dokumentation af børne og unges deltagelse, læring og trivsel.
  • Kontakt med frivillige og samarbejdspartnere fx opfølgning på mentorrelationer.  
  • Deltagelse i arrangementer med børn og unge og frivillige fx camps og frivilliguddannelse.
  • Øvrige praktiske opgaver i sekretariatet. 

Hvad forventer vi? 

  • Du læser en relevant uddannelse på (professions-)bachelor eller kandidatniveau.
  • Du har praksiserfaring med at arbejde med børn og unge.
  • Du har interesse for og meget gerne erfaring med frivillighed.  
  • Du arbejder struktureret og organiseret.
  • Du kan løbe selvstændigt med opgaver og har mod på at være opsøgende ift. kontakt med frivillige i Lær for Livet.
  • Du trives i en organisation, hvor vi hjælper hinanden med stort og småt.
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstider, herunder weekend- og aftenarbejde i begrænset omfang fx i forbindelse med camp/frivilligarrangementer.  

Kort om Lær for Livet

Lær for Livets mission er at styrke læring, livsduelighed og fællesskaber for og med børn og unge i udsatte positioner. Lær for Livet anvender en veldokumenteret tilgang til at styrke den sociale mobilitet og sikre, at flere børn og unge i svære livsvilkår lykkes med at gennemføre folkeskolen og senere en ungdomsuddannelse.

 

Det sker i tæt samarbejde med kommuner og medfinansiering fra fonde. Lær for Livet slår ring om børn og unge i en langsigtet og helhedsorienteret indsats, hvor faglig, personlig og social udvikling sker via støtte fra frivillige mentorer, på såkaldte læringscamps og i lokale klubfællesskaber.

 

Lær for Livets arbejde har, ifølge en analyse fra Kraka Economics, dokumenteret positiv effekt for både det enkelte menneske og for samfundet.

 

Lær for Livets sekretariat ligger på Roskildevej 39, 3.tv., 2000 Frederiksberg

Ansøgning og kontakt 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte børne- og ungekonsulent Klara Thomsen Nielsen på 51735181 mandag – fredag ml. kl.10 og 14.

Send din ansøgning, cv og evt. anbefalinger via link nedenfor senest den 8. oktober 2026 kl. 12.00.

Vi afholder samtaler onsdag den 21.10. 2026. Stillingen ønskes besat snarest muligt.