Børne- og ungekonsulent til Lær for Livet
Danmark
Vil du være med til at styrke den sociale mobilitet for børn og unge, der vokser op i svære livsvilkår? Har du erfaring med at arbejde med børn og unge og deres familie? Og vil du være med til at skabe stærke relationer og understøtte børne- og ungedeltagelse i Lær for Livets indsatser? Så er du måske Lær for Livets nye børne- og ungekonsulent.
Lær for Livets vision er, at flere børn og unge i udsathed skal have en ungdomsuddannelse. Det er et komplekst problem, som vi arbejder for at ændre i tæt samarbejde med kommuner og fonde i hele landet. Det gør vi ved at styrke læring, livsduelighed og fællesskaber til gavn for målgruppen.
Vi søger lige nu en børne- og ungekonsulent til at understøtte børn og unges deltagelse i Lær for Livets aktiviteter, herunder match og opstart af relationer mellem børn, unge og frivillige mentorer.
Som børne- og ungekonsulent vil dine opgaver blandt andet være:
· Understøttelse af børne- og ungedeltagelse gennem samtaler med børn, unge og deres voksne.
· Mentormatch og opstart af mentorrelationer.
· Deltagelse og oplæg på velkomstarrangementer for nye børn og deres voksne.
· Uddannelse af frivillige.
· Dokumentation.
· Opfølgning med samarbejdspartnere og kommuner.
· Tværgående samarbejde med øvrige teams og stabe i Lær for Livet.
Om dig
· Du brænder for at gøre en forskel for børn og unge i udsathed.
· Du har erfaring med at arbejde med børn og unge.
· Du har en akademisk profil – evt. lærer, pædagog eller socialrådgiver suppleret med en master- eller kandidatuddannelse.
· Du har erfaring med frivillighed, enten professionelt eller som frivillig.
· Du trives i en vekselvirkning mellem direkte kontakt med Lær for Livets mange børn, unge, frivillige og samarbejdspartnere og mere indadvendte opgaver som fx dokumentation og evaluering.
· Du er indforstået med, at stillingen indebærer aften- og weekendarbejde.
Om stillingen
Stillingen er fuldtid på vores sekretariat på Frederiksberg. Du bliver en del af et team på fire konsulenter, der sammen varetager den primære kontakt omkring børn og unge i Lær for Livet. Du vil referere til teamleder Mira Milling. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mira Milling på mm@laerforlivet.dk eller telefon 51342858.
Send din ansøgning og dit cv via nedenstående link senest den 15. juni 2026 kl. 12.00. Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag d.18.6.2026.
Om Lær for Livet
Lær for Livets vision er, at alle børn og unge i udsathed kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Vores mission er at styrke deres læring, livsduelighed og fællesskaber, så de står stærkere i skolen og i livet. Det gør vi gennem støtte fra frivillige mentorer, rummelige læringsfælleskaber i klubber og camps læringscamps og lokale fællesskaber i tæt samarbejde med kommuner og fonde. Lær for Livet arbejder ud fra et ressourceorienteret børne- og ungesyn. Det betyder, at vi er ambitiøse på alle børns vegne og fokuserer på deres styrker, potentialer, drømme og håb. Lær for Livets arbejde har dokumenteret positiv effekt for både det enkelte menneskes trivsel, selvtillid og fremtid og for samfundet som helhed.
Lær for Livets sekretariat ligger på Roskildevej 39, 3. tv., 2000 Frederiksberg. Sekretariatet består af 40 medarbejdere, der alle arbejder for at styrke den sociale mobilitet hos børn og unge i svære livsvilkår.